Utrøst
Melodi skrevet av Lars Jakobsen Engen til diktet alfeland av Johan Sebastian Welhaven.
Tilhavs, i Vest for Helgelands Skjer,
der svømmer en Ø paa de skinnende Vover;
men kommer engang en Seiler den nær,
da sænke sig Skyer derover;
og skjult er da den vinkende Strand,
og Ingen kan Øen bestige.
Med Tanken kun tør Kystboen hige
mod Vest til det deilige Alfeland.
Han ser i Syd, i Øst og i Nord,
kun truende Fjeld over sortladne Vande.
Det strømmende Sund, den bugtede Fjord
er lukket af traurige Strande.
Men dybt i Vest, naar Solen gaaer ned,
han finder med speidende Øie
den fagre Ø, hvis bølgende Høie
hæve sig mildt fra den glimrende Bred.
Ja, der er smukt paa Strand og paa Vang,
hvor Smaavover rulle mod vaargrønne Enge,
hvor Svaner i Tog hengIide med Sang,
mens Havfruen spiller paa Strænge.
Saa blank som Guld er den rolige Sø,
og hist over Alfernes Rede
er Himlen smykt med Roser, der sprede
Gjenskin og Duft paa den tryllende Ø.
Du kjender vel den drømmende Fugl,
der ligger paa skummende Bølger og blunder.
Hvor er dens Hjem, hvor findes det Skjul,
hvortil den i Drømmene stunder?
Den søger ei Land, den bygger ei der,
hvor Klipperne stige af stridige Strømme;
dens Hjem er i Vest, den stunder i Drømme
til Øen, der hviler i Rosernes Skjer.
Ak, hvo der var saa tryg og saa fri
som Fuglen, der vugges og blunder paa Bølge,
og kunde mod Vest, fra Længselens Sti,
henbæres i Drømmenes Følge,
og vaagne ved den vinkende Strand
og lande blandt skinnende Vover,
før Skyen slaaer sin Vinge derover
og dækker det deilige Alfeland!
